tirsdag den 18. november 2008

Monopoler, offentlige bureaukrater og ARGH!

Har jeg nogensinde fortalt dig hvor meget jeg hader at have med monopoler at gøre, og i særdeleshed offentlige bureaukrater?

I fredags skulle jeg til køreprøve. Kl. 13, midt i almindelig arbejdstid, for det var der jeg kunne få en tid. Fint nok, jeg betaler min kørelærer for at komme til at køre lidt opvarmning, jeg er indstillet på den her prøve, jeg er psyched up...og efter 20 minutters ventetid, og ved selv at opsage politiet, får vi at vide, at den sagkyndige er syg.

Aha. Og det kommunikerer I ikke videre? For det første har i arbejdet sammen med min kørelærer de sidste 10 år. For det andet figurerer både mit og køreskolens tlf. nummer på den blanket jeg har afleveret til jer. Det er uacceptabelt ringe service, at i lader mig spilde en arbejdsdag, og penge, og at i lader mig stå og blomstre på en vindblæst parkeringsplads i november måned.

Den slags sker kun, kun, på grund af monopoler. En privat virksomhed der behandlede sine samarbejdspartnere på den måde, ville gå ned lynhurtigt. Men offentlige myndigheder er fuldstændig ligeglade med hvor meget deres serviceniveau pisser dig af.

ARGH!