Næh - en blog? Har jeg skrevet den?

Nettet bliver hurtigt en kirkegård for gamle projekter, hvor blogs og hobbysider skrumper ind - men hænger ved - ligesom en glemt bedstemor på et plejehjem.
Jeg faldt for nyligt over to gamle hjemmesider - mine første, kærligt html-kodet i hånden i de glade 1990'ere. Både teknik og indhold var lige så spændende som en dements beretning om moste ærter til middag og hvordan de næsten holdt sig tørre hele natten, mens de kalder dig ved din fars navn.

Nå, det var ikke min mening at rante om de ældre - men at minde mig selv om, hvor fuldstændig ligegyldige de døde projekter er. Information er levende, og skal holdes ved lige - ligesom min opvask.

Kærlighedens smerte. Skrammer og ridser.

Bogstaveligt talt. "Nåh, hvad lavede dig og kæresten så i går?". Jo, jeg sad og lod hende smøre salve på alle de rifter og bid hun havde givet mig. Hæ. Nogen gange har hun bare brug for at teste mig. Lægge sin (betydelige) styrke i at gøre modstand, og bruge (næsten) alle kneb - indtil hun til sidst tilfreds kan konstatere, at ja, jeg er større og stærkere, og hun kan slappe af og blive blød og føjelig som smør. Og pusle om mig.

Mig? Jeg bærer mine rifter pænt - og heler hurtigt.

Monopoler, offentlige bureaukrater og ARGH!

Har jeg nogensinde fortalt dig hvor meget jeg hader at have med monopoler at gøre, og i særdeleshed offentlige bureaukrater?

I fredags skulle jeg til køreprøve. Kl. 13, midt i almindelig arbejdstid, for det var der jeg kunne få en tid. Fint nok, jeg betaler min kørelærer for at komme til at køre lidt opvarmning, jeg er indstillet på den her prøve, jeg er psyched up...og efter 20 minutters ventetid, og ved selv at opsage politiet, får vi at vide, at den sagkyndige er syg.

Aha. Og det kommunikerer I ikke videre? For det første har i arbejdet sammen med min kørelærer de sidste 10 år. For det andet figurerer både mit og køreskolens tlf. nummer på den blanket jeg har afleveret til jer. Det er uacceptabelt ringe service, at i lader mig spilde en arbejdsdag, og penge, og at i lader mig stå og blomstre på en vindblæst parkeringsplads i november måned.

Den slags sker kun, kun, på grund af monopoler. En privat virksomhed der behandlede sine samarbejdspartnere på den måde, ville gå ned lynhurtigt. Men offentlige myndigheder er fuldstændig ligeglade med hvor meget deres serviceniveau pisser dig af.

ARGH!